(Vesterbro, opskriftsvagt uge 36)
Ingredienser
- 500 gram grønkål, skåret i tynde strimler
- 1 kg. kartofler skrællet og skåret i mindre stykker
- 1 lille bundt forårsløg (brug evt. skalotteløg el. alm. løg eller porre i stedet)
- 1 spsk olivenolie
- 2 dl mælk
- 50 gram smør plus ekstra til servering
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Kog kartoflerne til mos i ca 20 min i vand uden salt. Hæld vandet fra og damp dem helt tørre, hvorefter du moser dem, pisk den opvarmede mælk og smør i og krydr med salt og peber. Skær forårsløgene i tynde skiver og svits dem møre i olien. Kom grønkålen i en gryde med kogende vand og kog i ca. 5 min, eller til den er blød på den måde, du kan lide det. Hæld vandet fra kålen og krydr den med salt og peber og tilsæt lidt smør. Bland kålen og porrerne i kartoffelmosen. Ved serveringen laves en fordybning i midten, og der kommes en smørklat i. Hvis du er irer, vil du spise pølser til. Jeg synes, at det er udmærket bare med rugbrød.