Flødekartofler med majroer

Flødekartofler er en klassiker, men får lige tilføjet lidt ekstra smag fra majroerne her. Det smager dejligt med en frisk grøn salat til og evt. nogle linser. Blandingsforholdet mellem kartofler og majroer kan varieres.

Ingredienser

  • 30 gram smør
  • 800 gram kartofler
  • 200 gram majroer
  • 400 ml fløde (helst med højere fedtprocent end de 38%. Fx double cream fra De 5 Gårde, Naturmælk eller Osted Mejeri. De burde kunne fåes i Kvickly, Superbrugsen og Rema 1000)
  • 2 store fed hvidløg
  • 1/4 tsk friskrevet muskatnød
  • salt og peber

Fremgangsmåde

Opvarm ovnen til 160 grader. Smør et fad med smør.

Skræl kartofler og majroer og skær dem i tynde skiver – gerne på et mandolinjern.
I en stor skål blandes fløde, hvidløg, muskatnød, salt og peber. Vend kartoflerne i blandingen, og læg halvdelen af dem i fadet.
Derefter lægges majroerne i et lag, og så de sidste kartofler. Hæld evt. resterende fløde henover.
Bag i ca. en time og et kvarter (evt. 1 1/2 time). Hver 15. minut presses kartoflerne med en spatel, så de ikke tørrer ud.
Retten er færdig når toppen er gylden og bobler, og kartoflerne er møre. Du kan evt. skrue ovnen op til 190-200 grader de sidste 5 minutter for at give lidt ekstra sprødhed.
Lad retten stå i 5 minutters tid før servering.
 
Tilføjet af Sofie
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Optionally add an image (JPEG only)