Hokkaidosuppe med fløde og peberrod
Ingredienser
- Hokkaidogræskar
- 3 løg
- hvidløg
- peberrod
- fløde
- citronsaft
Fremgangsmåde
Græskaret flækkes, skrælles og renses for kerner. Det skæres i grove stykker og koges mørt i letsaltet vand. Løgene hakkes og svitses, til de er klare, sammen med hvidløget. Løg og hvidløg koges med græskaret i 10 minutter. Grøntsagerne blendes med en passende mængde kogevand og smages til med peberrod, fløde og citronsaft. Suppen kan krydres og varieres på mange måder, fx med æble.