(Vesterbro opskriftsvagt uge 44)
Ingredienser
- 800-900 gram fintsnittet hvidkål
- 1 spsk. salt
- 3 spsk. sukker
- 1 spsk. peber
- 0,8 dl hvidvinseddike
- 4 spsk. olie
- 1/2 tsk. kommen
- 1 finthakket løg
- 200 gram meget fintsnittet røget skinke (kan udelades)
Fremgangsmåde
Salt, sukker, peber, eddike og 3 spsk olie blandes og hældes over den fintsnittede hvidkål. Smag til med ekstra eddike og kommen. Opvarm den sidste spsk. olie i en pande, og steg løg og skinke sprødt, og bland det i. Lad krautsalaten trække i mindst 2 timer, hvor der røres rundt en gang imellem.