Let brunede kartofler med grønkål og syltede løg

4 pers.

De brunede kartofler er ikke helt så tunge som jule-versionen, og kombinationen med grønkål og løg tilføjer bitterhed og skarphed. Er godt til lyst kød, fx en kotelet eller stegt kylling.

Ingredienser

Brunede kartofler med grønkål

  • 1,5 kg kartofler (desiree-typen er bedst til mos eller bagte kartofler, så brug evt. asparges eller små, nye kartofler)
  • 1 dl sukker
  • 10 g smør
  • 300 g grønkål

Syltede løg

  • 6 skalotteløg
  • 1 dl rødvinseddike eller balsamico (hvidvins- eller æblecidereddike kan også bruges).
  • 0,5 dl sukker
  • 5 hele peberkorn
  • 2 laurbærblade

Fremgangsmåde

Start med de syltede løg.
Kog en lage af eddike, sukker, peber og laurbær. Køl den let af. Imens, skræl løgene og skær dem i skiver på ca. 2 – 3 mm. Kom løgskiverne i lagen og marinér dem, mens du laver kartofler og grønkål.

Vask kartoflerne, kog og pil dem. Skyl grønkålen grundigt og fjern de groveste stilke.

Fordel sukkeret i et jævnt lag i en kold pande. Lad sukkeret smelte uden omrøring – først 2 min. ved kraftig varme og derefter ved jævn varme. Tilsæt smør og skru op til kraftig varme. Kom kartoflerne i et dørslag og brus dem over med koldt vand. Kom de våde kartofler i panden. Brun kartoflerne ved kraftig varme i ca. 6 min. Vend forsigtigt i dem. Tilsæt evt. lidt vand hvis kartoflerne begynder at blive tørre.
Smid grønkål på og lad det falde sammen. Hæld lagen fra løgene, tilsæt dem og server.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Optionally add an image (JPEG only)