En simpel og lækker suppe til 2 personer.
Ingredienser
- 100g røde linser
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 porre
- 2 bladselleri-stilke
- Ca. 10 gram frisk ingefær
- 1 spsk. olie
- ½ citron
- ½ spsk karry
- ½ tsk spidskommen
- salt
- ½ liter bouillon
Fremgangsmåde
Hak løg og hvidløg. Skær porren i ringe. Skær bladsellerien i mindre stykker. Smid det hele i en varm gryde med olie, og lad det varme nogle minutter uden at grøntsagerne tager farve. Tilsæt så linserne.
Ingefæren rives fint på et rivejern og tilsættes det ovenstående sammen med spidskommen og karry. Når alt dette har kogt i 20 minutters tid skal suppen blendes og smages til med citronsaft og salt.
Suppen bliver en ekstra komplet ret, hvis den serveres med friske frugtstykker (fx æble) og noget godt brød.
Tilføjet af Nikolaj