”Løg kan tilmed få enker og arvinger til at græde”

onions-61262_960_720

Overskriften skyldes Benjamin Franklin (1706 – 1790).

Et andet ordsprog lyder:

“An onion shared with a friend tastes like roast lamb” Egyptisk

 

 

 

Løg er en af grundpillerne i køkkener over alt i verden. ”Kepaløget” er det mest almindelige løg, og vi kender det som gule løg, rødløg, forårsløg eller perleløg. Med til løg-familien hører f.eks. også skalotteløg, purløg, hvidløg og porre.

Løg, Allium, er en slægt i den enorme ”løgfamilie”. Der er mere end  500 – 700 arter bare i Europa.

I Danmark findes der stadig 6-7 vildtvoksende løg-arter: Skovløg og vild løg er almindelige i lysåbne skove og på diger. Ramsløg med de store hvide blomster finder man i kystskove mange steder i landet. Sandløg kan findes på kystskrænter langs de indre farvande, og purløg vokser vildt på de bornholmske kystklipper. Mange slægter har stærkt lugtende og kraftigt smagende løgolier, der blandt andet indeholder organiske svovlforbindelser.

Løg er en af de ældste grøntsager kendt af mennesket. Måske fordi de er nemme at dyrke, transportere og opbevare. Man begyndte efter al sandsynlighed at dyrke løg og hvidløg i Centralasien og Mellemøsten allerede for 5000 år siden. I Egypten og Kina var løg almindelige i brug mere end to tusind år f.Kr.

Egypterne var særligt glade for løg, og de gav dem æren for deres  udholdenhed. Man mente løget besad styrke og magt, og løget havde stor betydning i de gamle egyptiske kulturer. I oldtidens Kina var løget et symbol på intelligens.

Et helt løg lugter ikke af noget særligt. Men når man skræller, hakker eller knuser det, afgiver det en stærk smag og aroma.  Det skyldes de kemiske ændringer, der sker i løgknolden når der går hul på den.  Løg har et stort indhold af forskellige svovlholdige, fytokemiske stoffer – molekyler, der har et svovlatom i deres kemiske struktur. Når cellevæggene i løget knuses, hakkes eller tygges, frigives enzymer, der omdanner molekylet til kraftigt lugtende molekyler. Det molekyle, der giver os tårer i øjnene, når vi skræller løg, hedder propanethital-S-oxid.

Løg indeholder desuden en stor mængde af flavonoidet quercetin – op til 50 mg pr100g. ( Flavonoider er også fytokemiske stoffer. ) Quercetin er et gult farvestof, som altså især findes i i rødløg, gule løg, skalotteløg og i æbler. Farvestoffet er en kraftig antioxidant og beskytter mod betændelse og mod hjertesygdomme – og kan måske være med til at eliminere prostata-kræft. Man mener også, at de fytokemiske stoffer i løg og hvidløg kan forebygge kræft især i mave og spiserør.

Men hvad er fytokemiske stoffer? Udover de kendte næringsstoffer som kulhydrater, proteiner, fedt, vitaminer og mineraler –  indeholder frugt og grønt et væld af forskellige fytokemiske stoffer. Der er de ”plantenæringsstoffer”, som giver grøntsagen lugt, farve og smag. Disse stoffer bruger planten til at forsvare sig mod skadedyr og sygdomme – altså modvirke angreb fra bakterier, svampe og insekter og udbedre skader, så planten kan overleve i fjendtlige miljøer. Planter, der dyrkes uden sprøjtemidler, indeholder potentielt flere fytokemiske stoffer, og er derfor bedre til at forsvare sig mod angreb. Disse stoffer  – dvs. her de svovlholdige løgolier og farvestoffet quercetin – har altså potentielt en evne til at forebygge sygdomme hos mennesker og dyr.

Jeg vil komme nærmere ind på de vidunderlige hvidløg og ramsløg i en kommende artikel. Opskrifter med løg er ikke svære at finde, så her kommer én af mine favoritter:

Helt enkelt rugbrødsmadder med avokado og rødløg. God fornøjelse derude i køkkenerne!

 

 

Litteratur:

Paul Clayton: ”Helseguiden” (2005)

Richard Béliveau og Denis Gingras: “Kost mod kræft” ( 2007 )

Links:

http://nordsprog.dk/liknande/dk_34602

https://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%B8g

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Aspargesordenen_(Asparagales)/l%C3%B8g http://plantemad.dk/fytokemikalier.html

Fotos:

https://pixabay.com/da/l%C3%B8g-allium-cepa-k%C3%B8kken-l%C3%B8g-61262/

Print Friendly, PDF & Email

1 comment for “”Løg kan tilmed få enker og arvinger til at græde”

  1. Marie
    6. januar 2016 at 09:58

    Virkelig interessant og super dejligt opsummeret til en travl hverdag! TAK!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Optionally add an image (JPEG only)