Pasta m. grønkål, svampe og nødder

En lækker pastaret som tager ca. 30 min at lave. Opskriften er til 2 personer.

Ingredienser

  • 200g pasta (helst frisk)
  • 2 Håndfulde fintsnittet grønkål
  • 200g skiveskårne svampe
  • 50g hakkede nødder (vi brugte mandler, men brug hvad du har)
  • Hakkede snithvidløg eller ramsløg (efter smag)
  • 2,5 dl Fløde
  • Olivenolie
  • Parmesan

Fremgangsmåde

Sæt vand over til pasta og kog efter anvisning til al dente – husk salt.

Varm samtidig olien i en stor pande og steg svampene møre. Tilføj grønkål og snithvidløg/ramsløg og steg til grønkålen falder lidt sammen og har en klar grøn farve. Hæld fløden over og lad det koge ind i 3-4 minutter, tilsæt evt. parmesan for at jævne. Hæld den færdigkogte pasta i panden og vend det rundt.

Server med det samme, top med hakkede nødder, friskkværnet peber og revet parmesan.

Tilføjet af Sofie
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Optionally add an image (JPEG only)