Russisk jødisk peberrod: Lav en Chrein

(udtales på jiddish: Rrrrrrrein)

Min mor, som var russisk-jødisk indvandrer fra Sortehavs-egnen, serverede ofte Chrein. Jeg er derfor opflasket med det og spiser det med glæde lige fra glasset. Det er ganske stærkt, så vær forsigtig i starten. Det sætter smag på hvad som helst fra kogte kartofler over fisk til oksekød, specielt kogt oksebryst. Uhm. (Og er du forkølet, så får du garanteret luft i næsen efter et par teskefulde).

Ingredienser

  • 1 stang peberrod (svarer til de 100g i posen i uge 13)
  • Rødbedeeddike (eller en hvid marinade)

Fremgangsmåde

Peberroden skrælles og rives fint, kommes i et glas og overhældes enten med rødbedeeddike eller en tilsvarende sur-sød eddike-sukkermarinade. Marinaden skal lige dække den revne peberrod. Kan spises med det samme, men har godt af at trække en dags tid. Holder meget længe i køleskabet med tætsluttende låg.

(Man kan ‘snyde’, hvis man ikke er til de helt stærke sager – og overhælde peberroden med kogende vand gennem en sigte, inden den marineres. Smager stadig godt).

God fornøjelse Susanne

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Optionally add an image (JPEG only)