Surdejsbrød med oliven

Ingredienser

  • Hvedesur:
  • ¼ l vand
  • ¼ l surmælk (kærnemælk eller yoghurt)
  • 1 spsk honning
  • ½ kg hvedemel med højt proteinindhold (stenkværnet)
  • Selve brødet:
  • 400 g hvedesur
  • 800 g mel, halvt hvede, halvt grahams
  • 4 dl væske
  • 1 glas oliven

Fremgangsmåde

Hvedesur:

Røres sammen i en skål, overdækkes og stilles på køkkenbordet 3-4 dage til det begynder at boble og lugte af mælkesyre. Så er det klar til at fungere som smagsgiver og hævemiddel for dit brød, dvs. i stedet for gær.

Selve brødet:

Æltes godt igennem, står og hæver lidt. Herefter indæltes 15 g salt. Dejen stilles koldt natten over, ud på bagtrappen.

Bagning: Dejen ”væltes” ud på et meldrysset bord. Skær med hurtige dybe snit brød ud i de ønskede størrelser. Løft dem forsigtigt over på bageplader. Lad dem stå på pladerne ½-1½ time. Bages først ved lav varme med damp (hvis du ikke har damp på ovnen smider du et glas vand ind lige inden du lukker ovnlågen) i 10 minutter, derefter skruer du op på 200 grader og bager til de er færdige. Det sikreste er at måle kernetemperaturen med et stegetermometer, den skal være over 90 grader inden brødene er færdigbagte. De fleste bager deres brød for lidt….

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Optionally add an image (JPEG only)