Syltede Rødbeder

Ingredienser

  • 1 kg rødbeder
  • ½ l eddike
  • ca. 200 g sukker
  • 3 – 4 hele nelliker
  • 1 stk. peberrod
  • evt. atamon

Fremgangsmåde

Små rødbeder er bedst, og størrelsen bør være ensartet, for at give en ens kogetid. De vaskes godt og intet må skæres af, da de ellers vil miste saft og kraft. Rødbederne koges i rigelig saltet vand ½ times tid, større rødbeder op til en times tid. Vandet hældes fra og de spules over med koldt vand. Lad dem stå i vandet til de er kolde. Skrællen kan derefter gnides af med de bare fingre.

Eddiken bringes i kog og sukker og  nelliker tilsættes. Rødbederne skæres i skiver og lægges i glas eller krukker og den kogende eddike hældes over. Lagen skal dække rødbederne helt. Peperrod kan tilsættes, men det er en smagssag, i så fald skal den skæres i skiver og lægges i sammen med rødbederne.

Af hensyn til holdbarheden er det en god ide at tilsætte en lille smule atamon, så kan de holde sig i årevis.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Optionally add an image (JPEG only)