God vinter simreret, hvor alt muligt forskelligt fra ugens pose kan tilføjes – især rodfrugter og svampe. Den her opskrift kan bruges som inspiration og kan nemt gøres vegansk. Mængden af grøntsager kan varieres efter hvad man har og hvad man bedst kan lide.
Ingredienser
- Løg – både gule og røde kan bruges
- Tomatpuré
- Kartofler
- Gulerødder
- Majroer
- Portobello-svampe eller andre svampe
- Grønkål
- Fløde eller soja-fløde
- Rødvin (cirka 3-4 dl)
- Et par laurbærblade
- 1/2-1 boullionterning
- Smør eller margarine
Fremgangsmåde
- Skær løgene i smalle både og resten af grøntsagerne (bortset fra grønkålen, der hakkes fint) i tern. Tag portobello-svampene og grønkålen fra.
- Svits løg i smør og olie sammen med tomatpuréen.
- Tilsæt grøntsagerne, bortset fra grønkål og svampe.
- Når grøntsagerne er blevet svitset godt, tilsættes rødvinen, der skal koges op i et par minutter, til alkoholen er fordampet.
- Tilsæt vand, så alle grøntsagerne er dækket og smuldr boullionterning ned i gryden. Tilsæt evt. et par laurblade.
- Lad retten simre ved lavt blus i en times tid eller til gulerødderne er møre.
- Steg svampene i lidt smør og olie og krydr med peber og evt. timian.
- Tilsæt svampene, grønkålen og fløde cirka et kvarter inden, retten skal være færdig og lad den simre videre.
Server med ris/perlebyg/bulgur/brød.
Tilføjet af Bjørg Ørneborg