Løgene skæres i små tern og steges i olie eller smør uden at tage farve.
2 løg, olie eller smør
Sellerien skrælles og skæres i små tern. Disse steges med løgene til de bliver bløde (må heller ikke tage for meget farve). De skrællede kartofler skæres i tern og tilsættes sammen med boullion – færdig eller 2 terninger og kogende vand.
1 knoldselleri, 2 kartofler, 1-1½ liter boullion
Nu simrer suppen 20-30 min.
Herefter pureres den med stavblender. Tilsæt ca 2 dl fløde. Varmes igennem og smages til med lidt salt, peber og 1 tsk sukker.
2 dl fløde, salt, peber, sukker
Bliver bare ekstra lækker af et skvæt hvidvin og lidt citronsaft eller revet citronskal- det var der dog ikke i smagsprøven på Nørrebro uge 6.
evt: citron ell. hvidvin
Kan serveres med brødcroutoner, der ristes på varm pande med olivenolie og lidt presset hvidløg. Eller hele skiver parmaskinke på bagepapir i ovn, ca 6 min v. 200*C