Fransk æbletærte
Kirsten Egebjerg Jensen
Denne franske æbletærte, også kendt som "Tarte Tatin," er en klassiker, der fremhæver æblernes naturlige sødme i en karameliseret smør-sukker blanding, dækket af en sprød mørdej.
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 1 time t 10 minutter min
Samlet tid 1 time t 20 minutter min
Ret Dessert
Køkken Fransk, Vegetar
Mørdej
- 200 g hvedemel
- 100 g koldt smør
- 1 æg
- 2 tsk sukker
Karamel æbler
- 175 g smør
- 400 g sukker
- 2,75 kg æbler
Mørdej
Hvedemel og små stykker koldt smør smuldres med fingerspidserne til blandingen ligner revet ost.
200 g hvedemel, 100 g koldt smør
Æg og sukker hældes i og hele blandingen samles til en klump, der stilles i køleskab minimum 1/2 time.
1 æg, 2 tsk sukker
Karamelæbler
Æblerne skrælles, halveres og kernehuset fjernes. De lægges i koldt vand evt. tilsat citronsaft.
2,75 kg æbler
På en tykbundet pande med et skaft, der tåler ovnvarme, smeltes smørret, sukkeret drysses på, når den første brune farve ses, tages panden fra varmen og de halve æbler lægges i cirkler i sukkerblandingen med den buede side nedad. De dækker hele panden i flere tætte lag.
175 g smør, 400 g sukker
Æblerne koges ved jævn varme i ca. 20 min, så væden fordamper og sukkeret bliver til karamel uden at branke. Panden tages fra varmen og afkøles lidt.
Mørdejen rulles ud med en kagerulle på et meldrysset bord til en plade, der er lidt større end panden, så æblerne dækkes helt til. Dejen klemmes ind langs kanten af panden. Dejen bliver blød af varmen, så der arbejdes hurtigt.
Ovnen tændes og indstilles på 220°C. Dejen bages til den er gyldenbrun og sprød i 20-25 min midt i ovnen. Tærten afkøles i 5-10 min. Et stort serveringsfad lægges over panden og æbletærten vendes.
Pas på varm saft. Æbler der hænger fast i bunden løsnes med en paletkniv og lægges på tærten.