Start med at lave dejen til dine ynglings boller og stil den til at hæve.
Boller
Så fat på bøfferne. De røde linser sættes over kog, ca. 15 min., til de er helt udkogte og gullige i farven. Imens rives kartofler, gulerødder og løg på et alm. rivejern. Dilden renses og snittes.
2 mellemstørrelse nye kartofler, 2 friske gulerødder, 2 løg, 2 dl røde linser, Dild
De revne grøntsager blandes med de ‘tørre’ grøntsager fra juiceren, med de røde linser og melet. Tilsæt evt lidt vand, hvis massen er træg. Som regel vil væden fra de røde linser være nok. Smag til med salt og peber, og evt. chili. Stivelsen i kartoflerne sammen med melet holder sammen på bøfferne. Hvis de ikke holder ordentlig sammen tilsæt enten en kartoffel mere eller lidt mere mel.
Resterne efter en friskpresset grøntsagsjuice. , 1 dl mel, Salt & peber, Evt. chili
Steg bøfferne på en varm pande i planteolien. Prøv evt en bøf først, og se om massen skal have lidt mere stivelse. Vær gavmild med fedtstof under stegning.
1 dl planteolie
Form og bag bollerne. Gå efter at boller og bøffer har nogenlunde samme størrelse, for at give den bedst mulige burgeroplevelse!
Snit tilbehøret, så det bedst muligt passer til bøf og bolle.
Pak Choi eller salat, Agurk, Tomat
Så er vi klar til at spise: smør bollerne med chutney, så det lækre sprøde grønne og i midten den varme bøf.
Gerne en lækker løg- eller æblechutney eller hvad du har på hylden fra i vinters