Surdej, vand, salt, sukker og revne kartofler blandes godt i en stor skål.
600 g hvedesurdej, 800 ml vand, ½ kg groft revne kartofler, 2 tsk. sukker, 1 lille håndfuld salt
Melet tilsættes, og der røres rundt, til klumper er rørt ud og dejen er ensartet. Skålen dækkes til, og dejen hviler i mindst 10 minutter.
1800 g hvedemel
1-2 tsk. olie smøres ud på et bord, og dejen, som er ret klistret, lægges på bordet og æltes hurtigt – i 10-20 sekunder.
1-2 tsk. olie smøres ud på et bord
Læg dejen tilbage i skålen, og lad den hvile i mindst 10 minutter.
Ælt den således i intervaller mindst 5 gange.
Dæk til sidst skålen til med film eller en opsprættet plasticpose og stil den til hævning i køleskabet natten over.
Efter hævningen lægges dejen på et let meldrysset bord og deles i 3 lige store dele, som hver med let hånd strækkes og foldes 3 gange på hver led, hvorefter de formes til kugler ved ligesom at folde dem ind i sig selv. De 3 kugler lægges nu – med sammenføjningerne opad – til efterhævning i hævekurve eller i skåle beklædt med generøst meldryssede viskestykker i minimum 3 timer.
Forvarm ovnen til maks. temperatur. Stil en kop med kogende vand i bunden af ovnen, når den er varm.
Vend de hævede dejkugler ud på 3 bageplader, og skær lidt i overfladen med en skarp kniv eller en skalpel.
Stil dem – højst 2 ad gangen – i den varme ovn, og bag dem ved maks. temperaturen i 10 minutter. Justér temperaturen til 225 grader og bag brødene i 25-35 minutter til de er blevet godt brune og lyder helt hult, når du banker på dem.
Lad dem køle helt af, før du skærer i dem!