Rens porrerne og skær dem i skiver. Skræl, skyl og snit persillerødder (i stykker af 1-2 cm cirka). Hak løget.
2 porrer, 3 små persillerødder, 1 lille løg
Put de klargjorte grøntsager i en gryde med olie. Lad stå i cirka 10 minutter ved svag varme – husk at røre rundt ofte.
Olie til stegning
Imens bringes vand i kog og grønkålen pilles af stokken. Kålen kommes i en gryde med det kogende vand i 5 min. Herefter dryppes det af og hakkes – ikke alt for fint
1 Frisk grønkål
Æg, hytteost, parmesan, A38 og skyr blandes i en skål.
4 æg, ½-1 dl hytteost, ½ dl. A38, Frisk-revet parmesan, ½ dl. skyr
Rosmarin, timian, peber og kål vendes ned i porrerne, persillerødderne og løget.
Frisk rosmarin, Timian, Sort peber
Dejen lægges i tærteformen – det er en fordel at have bagepapir under.
1 Tærtedej
Fyldet (porrer mv.) fordeles på dejen. Æggemassen hældes over – sørg for med en ske eller lignende at få massen blandet ned i fyldet.
Bages ved cirka 170 grader i 45 min. De første 20 min uden sølvpapir, de næste 15-20 min med sølvpapir og de sidste 5-10 min uden sølvpapir.