Guide til tilføjelse af opskrifter

Alle kan tilføje opskrifter til opskriftssamlingen og det er ikke særlig svært. Opskriftssamlingen er ligesom fødevarefællesskabets hovedside baseret på blogværktøjet WordPress. Hvis du ikke har erfaringer med dette, vil denne side tage dig i hånden og følge dig igennem forløbet hvor du registrerer dig som bruger og tilføjer en opskrift.

For at kunne tilføje opskrifter til samlingen skal du oprette dig som bruger. Dette kan gøres ved at følge ‘Registrer’ linket under ‘Meta’-punktet i højre del af siden (også kendt som sidebaren).

 

 

Dette vil bringe dig videre til en side, hvor du bliver bedt om at indtaste ønsket brugernavn samt email-adresse.

 

 

Du vil herefter modtage en mail med et autogenereret kodeord. I mailen er der også et link til log-in siden. Til fremtidigt brug, findes login-linket også under Meta i sidebaren.

 

 

 

Log-in linket fører dig til nedenstående side, hvor du bliver bedt om at indtaste dit brugernavn og din adgangskode.

 

 

Når du er logget ind, mødes du af kontrolpanelet. Da du registrerede dig, fik du et auto-genereret password. Hvis du ønsker at ændre dette til noget, du bedre kan huske, kan dette gøres herfra. Nærmere bestemt under menupunktet ‘Profil’.

 

 

I bunden af denne side kan du indtaste et nyt kodeord. Skriv dit nye kodeord to gange og klik på ‘Opdater profil’.

 

Nu er du klar til at tilføje en opskrift. Vælg punktet “Indlæg” og underpunktet “Tilføj nyt”. Dette vil bringe dig til. Siden er indstillet til automatisk at indsætte en skabelon for opskrifter, som bør følges, så vores opskrifter får et nogenlunde ensartet udseende, og opskriftssamlingen derfor bliver så overskuelig som mulig at orientere sig i. De to vigtigste felter er i første omgang det til indlæggets titel og det til dets indhold.

 

 

Navnet på retten skrives i titelfeltet.

Vores wordpress-opsætning er indstillet til automatisk at indsætte en skabelon for opskrifter i indholdsfeltet med et billede, nogle overskrifter og tekst i klammer som skal slettes og erstattes med selve opskriften. Det er vigtigt at opskrifterne i det store og hele følger skabelonen, så vores samling kan blive så overskuelig som mulig at orientere sig i.   Vær opmærksom på, at hvis du kopierer en opskrift, skal ingredienserne nogle gange sættes ind en af gangen, for at punkt-formateringen på listen virker.

 

 

I skabelonen er der i udgangspunktet indsat et såkaldt dummy-billede. Hvis du har et billede af retten, kan du slette dette (delete-tasten på pc, backspace på mac), og uploade og indsætte dit eget i stedet. For at uploade et billede skal du trykke på billede-knappen over feltet med indlæggets indhold. Dette vil åbne et nyt felt, hvor du har mulighed for at vælge en billedfil på din computer og uploade denne. Vores opsætning af wordpress er indstillet til automatisk at tilpasse størrelsen på billedet til opskriften, når du uploader denne. Vigtigt: Husk at du enten selv skal have taget billedet, eller have fået lov til at bruge billedet af fotografen.


 

Når billedet er uploadet skal du under størrelse vælge ‘fuld størrelse’ og herefter klikke på ‘indsæt i indlæg’.

 

Det sidste der nu mangler, før din opskrift er klar til at blive lagt på siden, er tilføjelse af tags. Tags er en slags stikord, der lnyttes til opskriften og senere kan bruges til at sortere de forskellige opskrifter . Feltet for tilknytning af tags til indlægget er at finde et sted i højre side af vinduet. For at skabe et system der er til at overskue er det kun de råvarer fra fødevarefællesskabet, der indgår i retten, der skal sættes som tags på opskriften. Andre detaljer om retten (så som hvilken eventuel smagsprøve-vagt den er fra og hvilken type ret, det er), kan i stedet skrives i beskrivelsen af retten under billedet i indlægsfeltet. Hvis der er allerede er lavet et tag for en given råvare er det vigtigt, du bruger dette. Det vil komme op som et forslag, når du begynder at skrive ordet. Du kan eventuelt også se de mest anvendte tags ved at trykke på linket for dette, og tilføje ved at klikke på et ord.

 

 

Med alt dette gjort, er du nu klar til at udgive opskriften. Klik på knappen udgiv i den øverste boks til højre. Tak for dit bidrag til samlingen.

 

 

Print Friendly, PDF & Email

1 comment for “Guide til tilføjelse af opskrifter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Optionally add an image (JPEG only)