Currygrøntsagssuppe med linser

Oplev en fyldig og smagfuld currygrøntsagssuppe, der bringer varme og glæde til ethvert måltid. Denne opskrift, fra smagsprøvevagten på Amager den 16. marts 2011, kombinerer en skøn blanding af rodfrugter som kartofler, kålrabi og gulerødder med friske linser og en hjemmelavet curry paste.

Dahl fra Københavns Fødevarefællesskab

Currygrøntsagssuppe med linser

magnusphansen
Det fede ved denne hersens suppe er, at man kan variere grøntsagerne lige så tosset, man overhovedet gider – det eneste, man skal holde sig for øje, er, at hvis man bruger grøntsager, der lettere koger ud, skal de tilsættes omtrent 15 minutter, før suppen serveres.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time
Ret Hovedret, Let hovedret, Suppe
Køkken Vegetar
Antal 4

Ingredienser
  

  • 1 kg kartofler
  • 1 stk. kålrabi
  • 1 stk. selleriknold
  • ½ kg løg
  • 1 kg gulerødder
  • ¾ hvidkål
  • ½ kg puy linser
  • 1 stk. hvidløg
  • 1 bundt tørrede citrongræstoppe
  • 2 store tommelfingre ingefær
  • 2 store spsk. hjemmelavet curry paste opskrift følger nederst
  • 2 Saften af citroner
  • 2 dåser kokosmælk
  • Salt
  • Olivenolie

Curry paste

  • 1 stor knold ingefær
  • 1 knold galangarod kan købes hos asiatiske grønthandlere
  • 2 bundter citrongræs
  • 1 pakke frisk gurkemeje
  • 1-2 hvidløg
  • 1 løg
  • ½ dl olie
  • 3 spsk. eddike

Sådan gør du
 

Currypaste

  • Kør det hele et par minutter i en foodprocessor(pil lige hvidløget først). Bum.
    1 knold galangarod, 2 bundter citrongræs, 1 pakke frisk gurkemeje, 1-2 hvidløg, 1 løg, ½ dl olie, 3 spsk. eddike, 1 stor knold ingefær
  • Man kan også godt bruge en stavblender, men det er en hel del mere besværligt.Man kan med held tilsætte frisk chili og tørrede, ristede og til sidst knuste krydderier som spidskommen, korianderfrø, kardemomme, nellike, kanel og hvid peber.

Suppen

  • Grøntsagerne vaskes og skrælles i den udstrækning, man finder det bedst, og skæres ud i passende rustikke stykker. Hvidløget hakkes groft – det samme gør ingefæren, hvis man er typen, der gider, ellers skæres den i grove stykker.
    1 kg kartofler, 1 stk. kålrabi, 1 stk. selleriknold, ½ kg løg, 1 kg gulerødder, ¾ hvidkål
  • Olivenolie varmes op i en stor, tykbundet gryde, og grøntsager, hvidløg, ingefær og citrongræs svitses i et par minutter. Nu tilsættes currypaste, som kort svitses med.
    1 stk. hvidløg, 1 bundt tørrede citrongræstoppe, 2 store tommelfingre ingefær, 2 store spsk. hjemmelavet curry paste, Olivenolie
  • Dæk akkurat det hele med vand, tilsæt linserne og lad suppen simre under låg ved moderat varme i mindst 45 minutter.
    ½ kg puy linser
  • Kort før servering tilsættes kokosmælk og citronsaft, og der smages til med salt.
    2 dåser kokosmælk, Salt, 2 Saften af citroner
  • Og bliv ved med at smage til med citronsaft og salt, indtil det smager godt!

Noter

Desuden kan man sagtens bruge røde og gule linser i stedet for dem fra puy – faktisk er det ikke nødvendigt med linser, man kan lige så godt bruge forkogte kikærter eller bønner, og store chunks af tofu er også ganske lækkert.
Søgeord Vegetar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering