Flødekartofler med majroer

Flødekartofler med majroer er en lækker og cremet variant af den klassiske flødekartoffelret, hvor majroerne tilfører en mild og let krydret smag, der komplementerer kartoflerne på bedste vis. Denne version bliver ekstra rig på smag med fløde af høj kvalitet, hvidløg og et strejf af muskatnød. Retten passer perfekt som tilbehør til et hovedmåltid, og serveres skønt med en frisk grøn salat eller eventuelt nogle linser for ekstra fylde. Mængden af kartofler og majroer kan justeres efter smag og præference, hvilket giver retten stor fleksibilitet.

Flødekartofler - Københavns Fødevarefællesskab

Flødekartofler med majroer

Sofie
Flødekartofler er en klassiker, men får lige tilføjet lidt ekstra smag fra majroerne her. Det smager dejligt med en frisk grøn salat til og evt. nogle linser. Blandingsforholdet mellem kartofler og majroer kan varieres.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time 30 minutter
Samlet tid 1 time 45 minutter
Ret Hovedret
Køkken Dansk, Vegetar
Antal 4

Ingredienser
  

  • 30 gram smør
  • 800 gram kartofler
  • 200 gram majroer
  • 400 ml fløde helst med højere fedtprocent end de 38%. Fx double cream fra De 5 Gårde, Naturmælk eller Osted Mejeri. De burde kunne fåes i Kvickly, Superbrugsen og Rema 1000
  • 2 store fed hvidløg
  • 1/4 tsk friskrevet muskatnød
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen til 160 grader. Smør et fad med smør.
    30 gram smør
  • Skræl kartofler og majroer og skær dem i tynde skiver – gerne på et mandolinjern.
    800 gram kartofler, 200 gram majroer
  • I en stor skål blandes fløde, hvidløg, muskatnød, salt og peber. Vend kartoflerne i blandingen, og læg halvdelen af dem i fadet.
    400 ml fløde, 2 store fed hvidløg, 1/4 tsk friskrevet muskatnød, salt og peber
  • Derefter lægges majroerne i et lag, og så de sidste kartofler. Hæld evt. resterende fløde henover.
  • Bag i ca. en time og et kvarter (evt. 1 1/2 time). Hver 15. minut presses kartoflerne med en spatel, så de ikke tørrer ud.
  • Retten er færdig når toppen er gylden og bobler, og kartoflerne er møre. Du kan evt. skrue ovnen op til 190-200 grader de sidste 5 minutter for at give lidt ekstra sprødhed.
  • Lad retten stå i 5 minutters tid før servering.
Søgeord Vegetar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering