6 pers. (en Jamie Oliver-opskrift)
Ingredienser
- 2 fennikelknolde
- 24 cherrytomater
- 1 stor håndfuld, udstenede sorte oliven
- en håndfuld frisk timian
- 2 fed hvidløg i tynde skiver
- salt, peber
- 1 1/2 dl hvidvin/vermouth/pernod
- 2 klatter smør
Fremgangsmåde
Skær den grønne, duskede top af fenniklerne og snit dem fint. Læg fennikeltoppene i et ovnfast fad. Skær fennikelknoldene i kvarte og derefter i halve. Blancher dem i kogende vand tilsat salt i 10 minutter.
Forvarm imens ovnen på 220 grader og prik alle cherrytomaterne.
Fennikelstykkerne tages op med en hulske og lægges i det ovnfaste fad. Blanchér cherrytomaterne i fennikelvandet i 45 sekunder. Dryp dem af og skyl dem i koldt vand. Flå nu skindet af og læg dem i det ovnfaste fad.
Tilsæt oliven, timian, hvidløg, krydr med salt og peber og hæld olivenolie over.
Tilsæt vin og fordel smørret.
Bag grøntsagerne midt i ovnen i 1/2 times tid. Egner sig godt til ovnstegt kylling med citron og hvidløg – man kan også stege et par kyllingebryster oven på grøntsagerne.