Mine flammkuchen-erfaringer har rod i Frankfurt, hvor surmælksproduktet Schmand smøres oven på dejen inden fyldet kommes på. Alternativt kan flødeost eller en fed creme fraiche anvendes. En rigtig klassiker er mit Zwiebeln und Speck (løg og bacon). Denne opskrift er dog en vegetarisk version med løg og æble. Bacon kan selvfølgelig tilsættes 🙂 Da løg/æble-kombinationen er til den søde side, vil bacon eller parmaskinke være et lækkert salt add up.
Tærte møder flammkuchen – med løg og æble
Denne ret er en hybrid mellem tærte (uden æggefyld) og flammkuchen, som bl.a. kendes fra de tyske gadefester om sommeren samt vinterens julemarkeder.
Ingredienser
- 1 gærdej
- 200 g gule løg
- 50 g sukker
- ½ dl lys eddike gerne æblecidereddike
- ½ dl vand
- salt og peber
- ½ madæble
- 75 g flødeost
- 25-30 g revet ost fx en tør vesterhavsost
Sådan gør du
- Løg pilles og skæres i tynde både. De kommes i en gryde sammen med sukker, eddike og vand, som koges ind til væsken er væk og løgene bløde og søde. Smag til med salt og peber.200 g gule løg, 50 g sukker, ½ dl lys eddike, ½ dl vand, salt og peber
- Mens løgene tilberedes, rulles dejen tyndt ud og lægges i et tærtefad med lave kanter. Flødeosten smøres ud på dejbunden, æblet skæres i tynde både og fordeles på flødeosten.1 gærdej, 75 g flødeost, ½ madæble
- Kom løgene ovenpå, fordel revet ost og lidt salt og peber. Bages i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.25-30 g revet ost
- En bitter grøn salat er god som tilbehør.