”Den som ikke skærtorsdag spiste 9 slags kål fik det år uheld med køkkenhaven” (www.ksla.se)
”Du skal ikke gifte dig med en kone, der ikke kender mindst 7 slags kål” ( ukendt )
Kål – eller Brassica – tilhører korsblomstfamilien og har været dyrket i mindst 6000 år. Det er efter alt at dømme vores ældste dyrkede grøntsag. Ordet kål kommer via det oldsaksisk ”koli” fra latin ”caulis”, som betyder stilk, stængel eller kålstok. De mest kendte spiselige kålarter er f.eks. grønkål, savoykål, hvidkål, rødkål, spidskål, blomkål, broccoli, rosenkål, palmekål, m.fl.. Andre medlemmer af korsblomstfamilien er f.eks. turnips, kålroe, raps, sort sennep, pak-tsoi, kinakål, majroe, brøndkarse, radiser, peberrod, mm.
Korsblomstfamilien er interessant, fordi planterne herfra har helbredende egenskaber. Allerede de gamle grækere og romere lovpriste kålen som lægeplante, og på et tidspunkt overtog kål hvidløgets plads som universalmiddel. Hippokrates kaldte kål for ”grøntsagen med de tusind dyder” og anbefalede den mod diarre og dysenteri. Den romerske statsmand ”Cato den Ældre” mente at kål kunne kurere alle sygdomme og at kål var en kilde til evig ungdom. Han tilskrev kålen sin virilitet, høje alder og gode helbred. I visse lande kan kålsaft stadig købes som et middel mod tømmermænd!
Nye undersøgelser viser, at det er stofferne i kålen og i de andre korsblomstrende grøntsager, der har den største kræfthæmmende virkning af alle frugter og grøntsager. De lader til at kunne formindske risikoen for bl.a. brystkræft, og kræft i lunger, mave, tarm og prostata. Især rosenkål, brøndkarse og broccoli indeholder rigtig mange cancerhæmmende stoffer. Man skal dog være opmærksom på, at flere af disse gavnlige stoffer ødelægges ved tilberedning og ved nedfrysning. Jo længere tilberedningstid, jo færre gavnlige stoffer. Omvendt – jo grundigere du tygger din kål, jo flere gavnlige stoffer frigøres.
Et af de mest gavnlige stoffer i bl.a. kål er sulforaphan som findes i broccoli og især i broccolispirer. Sulforaphan øger kroppens evne til at afgifte og kan mindske størrelsen af kræftknuder hos mus. Molekylet udløser den ”programmerede celledød”, som er kroppens måde at skille sig af med cancerceller. Solforaphan har også bakteriedræbende egenskaber og virker mod mavesårsbakterien Helicobacter pylori.
Hvad angår vitaminer, specielt C-vitamin, er der også meget at hente: Grønkål, rosenkål, broccoli, blomkål og spidskål indeholder alle sammen mere C-vitamin pr. 100 gram end appelsin, grapefrugt og citron. Og kålen har den høflighed at vokse lige uden for døren!
Her er nogle af mine bedste kålopskrifter:
Kålrabi skrælles og skæres i tern, vendes i olie, salt og krydderier efter smag og bages på bagepapir. Serveres som tilbehør.
Stuvet hvidkål: Hvidkålen snittes groft og sauteres i olivenolie med lidt salt. Tilsæt Herbamare, revet muskatnød og peber. Ryst en jævning af en lille spsk. majsstivelse ( ikke majsmel! ) og en kop ren sojamælk.
WB – salat: Grønkål blancheres kort – vrides og snittes fint. Tilsæt 1 – 2 pærer i små tern, en håndfuld fintsnittede soltørrede tomater, en håndfuld ristede, saltede cashewnødder ( frasi evt. en del af saltet ), evt. babyleaves eller frisk spinat, hvis man har det. Marinade af olivenolie, eddike, hvidløg, salt, peber og evt. sennep.
Fra gammel tid har man spist ”syvkål” i det tidlige forår. En suppe eller stuvning af vinterens sidste hvidkål og kålrabi samt f.eks. nyspiret kørvel , brændenælder, skvalderkål og spinat.Opskrift af MariAnne Jensen på http://www.detgroennehus.dk/Klummer/Klum-Spisukrudt.htm
Links:
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Korsblomstordenen_(Brassicales)/k%C3%A5l
https://pixabay.com/da/photos/k%C3%A5l/ ( billedet )
Lisbeth Hagerup: ”Naturens vitaminer og mineraler”, Klitrose 2006
Richard Béliveau og Denis Gingras: ”Kost mod kræft” , People´s Press 2007