Ribssirup er fortrinlig på Skyr og yoghurt eller i dressinger, men kan også bruges til meget andet. Ribsiruppen holder sig i en måneds tid i køleskabet.
Ingredienser
- 300 g ribs
- 200 g sukker
- 3 dl vand
- 1 vaniljestang
Fremgangsmåde
Kom ribs, vand, sukker, vaniljekorn + stang i en gryde og kog op. Lad massen simre i ca. 20 minutter
Si massen og kog den yderligere 5 minutter
Kom ribsiruppen på skoldede flasker eller glas og opbevar den i køleskabet. Ribs indeholder meget pektin, så det stivner i køleskabet natten over.
Denne opskrift stammer fra Cute Carbs.
Tilføjet af Bente Ben-Hamadou