Hokkaidosuppe med soyabagte hokkaidokerner

Denne suppe passer perfekt til enhver lejlighed og er en ret, der næsten altid falder i god jord. Den minder mig om min veninde Hanne, som har lært mig at tilføje limeblade – og det gør virkelig hele forskellen i smagen.

Hokkaido suppe fra Københavns Fødevarefællesskab

Hokkaidosuppe med soyabagte hokkaidokerner

Rikke O
Denne suppe er god at servere til en næsten hvilken som helst lejlighed og jeg kender ikke nogen, der ikke kan lide den. Retten minder mig om min veninde Hanne. Vi laver den på to lidt forskellige måder. Det er hende, der har lært mig at tilføje limebladene og de gør hele forskellen.
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter
Ret Hovedret, Let hovedret, Suppe
Køkken Vegetar
Antal 4

Ingredienser
  

  • 1 hokkaido
  • 1 porre
  • 4 gulerødder
  • 2 fed hvidløg
  • ½ rød chili
  • 1 dåse kokosmælk
  • Rapsolie
  • 2 cm ingefær
  • 3 limeblade
  • Salt

Pynt

  • hokkaidokerner
  • 1 dl soyasauce
  • 1 spsk flydende honning
  • persille

Sådan gør du
 

  • Skrub hokkaidoen under rindende vand og flæk den med en skarp kniv. Tag kernerne ud med en ske, læg de største klumper græskarkød til side og put kernerne i en skål.
    1 hokkaido
  • Hæld soya og honning over kernerne og bland det hele godt sammen. Fordel blandingen på en bageplade dækket med bagepapir. Bag kernerne i ovnen i 20-30 minutter eller til de begynder at poppe.
    1 dl soyasauce
  • Rens porren og skær den i stykker. Svits den i olien i en gryde mens du renser og skræller gulerødder og hokkaido. Skær begge dele i stykker og kom dem ned i gryden til porrerne.
    1 porre, Rapsolie, 4 gulerødder
  • Fjern kernerne fra chilien og skræl ingefæren. Hak hvidløg, chili og ingefær og put det hele i gryden
    Tilsæt vand så det lige dækker grøntsagerne. Lad det småkoge i ca. 15 minutter. Tilsæt kokosmælk og limeblade og lad suppen simre i ca. 10 minutter. Hvis der er svundet meget i vandet kan du evt. tilsætte mere.
    2 fed hvidløg, ½ rød chili, 1 dåse kokosmælk, 2 cm ingefær, 3 limeblade
  • Fjern limebladene og blend suppen med en stavblender. Smag til med salt og peber.
    Server suppen med de bagte kerner, hakket persille og brød.
    Salt, hokkaidokerner, persille, 1 spsk flydende honning
Søgeord Vegetar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering