Den syrlige citron-dressing binder ingredienserne sammen og giver salaten et perfekt syrligt-salt bid. Server som en skøn side til f.eks. vinterretter eller som en let frokost. Saltmandlerne tilføjer ekstra crunch og smag, der også passer perfekt som snack til en kold øl.
Rødkålssalat med ingefær og saltmandler
Denne farverige og sprøde rødkålssalat er en frisk og smagfuld kombination af rødkål, gulerødder og syltet ingefær, toppet med knasende hjemmelavede saltmandler.
Ingredienser
Salat
- 2 Gulerødder revet
- 300 g Rødkål ultra fintsnittet
- 2-3 spsk. Syltet ingefær groft hakket
Dressing
- 2 spsk. Olie
- 4 spsk. Citron
- Salt og peber
Mandler
- 3 1/2 spsk. Salt
- 2 dl Kogende vand
- 200 g Mandler med skal
Sådan gør du
Saltede mandler
- Opløs saltet i det kogende vand og tilsæt mandlerne. Lad dem trække i ca. 15 min.3 1/2 spsk. Salt, 200 g Mandler med skal, 2 dl Kogende vand
- Lad mandlerne dryppe af og fordel dem på en bageplade.
- Bag mandlerne midt i ovnen i Ca. 20 min. ved 150°.
Salat
- Bland en dressing af olie og citron og smag den til med salt og peber.2 spsk. Olie, 4 spsk. Citron, Salt og peber
- Bland fintsnittet rødkål, gulerødder og ingefær i en skål og fordel dressingen over.2 Gulerødder, 300 g Rødkål, 2-3 spsk. Syltet ingefær
- Inden salaten serveres hakkes en håndfuld salte mandler og blandes med i salaten.
- Top salaten med hele salte mandler
Noter
Tip: De salte mandler smager fantastisk til øl