Bladselleri

Latinsk navn: Apium graveolens var. dulce
Engelsk: Celery
Tysk: Staudensellerie
Fransk: Celeri

Botanik:.
Bladselleri og knoldselleri er to forskellige arter, som begge stammer fra vild selleri. Som vild plante vokser den på strande og er vant til at suge næringsstoffer fra tang. Når man dyrker den selv, skal der derfor tilføres en del kompost for at få et godt resultat. Det der hedder ”blegselleri” er bladselleri med blege – altså mere hvide – stængler. Blegselleri opnås ved at dyrke bladselleri skærmet fra lys, sådan at klorofylindholdet bliver mindre. Blegselleri er sprødere men selvsagt ikke helt så næringsholdigt.

 
Oprindelse:
Selleri stammer fra Kina og har også været anvendt i de gamle civilisationer i Egypten, Grækenland og Rom. Christian II førte selleri til Danmark i 1500-tallet men den blev først for alvor dyrket i landets gartnerier i 1800-tallet.

 
Næringsindhold:
Bladselleri er kalorietællerens yndlingsspise, da den indeholder nul kalorier.  Den indeholder meget store mængder af vitamin K. Temmelig store mængder af folsyre, potassium, fiber, mangan, c- og A-vitamin. Og pænt store mængder af C-vitamin, calcium, magnesium, tryptofan, vitamin B2 og B5. Derudover indeholder bladselleri kumariner samt phtalider .

 
Folkemedicin:
Som lægeplante er selleri blevet brugt mod mange lidelser: Sellerifrø siges at være gode mod inflammation og blærebetændelse. Rå selleri skulle kunne berolige et oprørt sind samt sænke blodtryk. Juice af rå selleri er blevet brugt mod træg mave. Til at afhjælpe hævede kirtler har man brugt moset rå selleri som omslag.
Det danske køkken:
I Det danske cuisine er det mest blegsellerien, der er blevet brugt. I de retter, hvor den indgår, er det oftest som del af andre grøntsager, f.eks. i simreretter. Undtagelsen er bladsellerisuppe, hvor man laver en suppe på fløde og ost. Blegselleri ses ofte som en del af grøntsagsstavene til et ostebord eller med dip.

 
Verdensmad:
Bladselleri er nok mest kendt som den karakteristiske smag i Waldorfsalat, en salat der blev opfundet  på  hotel Waldorf i New York i slutningen af 1800-tallet. I Italien indgår bladselleri i mange gryderetter såsom Osso Bucco og i supper som f.eks. Minestrone.

 
Ideer:
Prøv at lave salat af bladselleri, æbler i tern evt bagt pastinak og så med sennepsmayonnaise eller en karrydressing. Eller bag stænglerne i ovnen med lidt olivenolie på og gratiner med ost. Man kan også fylde de rå stængler med en blanding af flødeost og chili eller paprika, for smagen passer nu ret godt til ost. Bladselleri er også velegnet til at wokstege, f.eks. sammen med hvidkål, grønkål og tamari.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *