Den naturlige sødme fra pastinakkerne kombineres med den cremede konsistens fra kartoflerne, mens et strejf af muskatnød giver suppen en varmende krydret smag. De sprøde kartoffelcroutoner med et strejf af fennikel og chili tilføjer et skønt knas og ekstra dybde til retten. Server suppen rygende varm med de sprøde croutoner for en skøn, hyggelig middagsoplevelse.
Pastinaksuppe med Kartoffelcroutoner
Denne varme og fyldige pastinaksuppe er både enkel og velsmagende – perfekt til kolde dage.
Ingredienser
Pastinaksuppe
- 2 spsk olivenolie
- 1 stort løg
- 750 g pastinak skrællet og skåret i tern
- 1 stor kartoffel skrællet og skåret i tern
- 1 L vand eller fond
- Salt og peber
- Muskatnød
Kartoffelcroutoner
- ½ kilo kartofler grundigt skrubbede og skåret i fine terninger ca. 1 cm på hver led
- Olivenolie
- Salt og peber
- 1 Spsk fennikelfrø knuste
- Tørrede chiliflager ca. 1 tsk
Sådan gør du
- Løget hakkes og sauteres i olien til det er klart. Pastinakker tilsættes og steges med i ca. 2 minutter. Kartoflerne tilsættes.1 stort løg, 750 g pastinak, 1 stor kartoffel, 2 spsk olivenolie
- Vand eller fond hældes på og det bringes i kog. Koges til både kartofler og pastinakker er møre, ca. 15 minutter. Suppen blendes så glat det ønskes og smages til med salt, peber, og et lille drys muskatnød. Serveres rygende varm med kartoffelcroutoner:1 L vand eller fond, Salt og peber, Muskatnød
Kartoffelcroutoner
- Ovnen varmes til 230 ⁰C. Kartoffelternene lægges på bageplade med papir og vendes med olie, salt, peber og krydderier til de er dækket.½ kilo kartofler, Olivenolie, Salt og peber, 1 Spsk fennikelfrø, Tørrede chiliflager
- Kartoflerne bages til de er gyldne og sprøde- de skal nok lige vendes en gang eller to undervejs så de bliver jævnt bagt- ca. 25 minutter.