Burgere er altid et hit! Med sæsonens friske grøntsager bliver denne vege-burger endnu mere lækker og bæredygtig. Her bruger vi rester fra friskpresset grøntsagsjuice til at lave saftige burgerbøffer – en perfekt måde at undgå madspild og nyde en sund, velsmagende burger. Rester fra køkkenet, som f.eks. havregryn fra hjemmelavet havremælk, giver bøfferne en dejlig struktur.
Det er en simpel, velsmagende og bæredygtig burgeroplevelse, perfekt til sommerens lette måltider!
Sommer vege-burger
Burgere er altid lækkert! Og burgere skal som alle vores andre måltider naturligvis tilpasses årstidens aller lækreste grønt.
Ingredienser
Bøffer
- Resterne efter en friskpresset grøntsagsjuice. F.eks gulerod, røde beder og ingefær
- 2 mellemstørrelse nye kartofler
- 2 friske gulerødder
- 2 løg
- 2 dl røde linser
- 1 dl mel hvede-, spelt-, ris-, kikærte- eller grahamsmel
- Dild
- Salt & peber
- Evt. chili
- 1 dl planteolie eks. raps- eller solsikkeolie
Tilbehør
- Pak Choi eller salat
- Agurk
- Tomat
- Gerne en lækker løg- eller æblechutney eller hvad du har på hylden fra i vinters
- Boller
Sådan gør du
- Start med at lave dejen til dine ynglings boller og stil den til at hæve.Boller
- Så fat på bøfferne. De røde linser sættes over kog, ca. 15 min., til de er helt udkogte og gullige i farven. Imens rives kartofler, gulerødder og løg på et alm. rivejern. Dilden renses og snittes.2 mellemstørrelse nye kartofler, 2 friske gulerødder, 2 løg, 2 dl røde linser, Dild
- De revne grøntsager blandes med de ‘tørre’ grøntsager fra juiceren, med de røde linser og melet. Tilsæt evt lidt vand, hvis massen er træg. Som regel vil væden fra de røde linser være nok. Smag til med salt og peber, og evt. chili. Stivelsen i kartoflerne sammen med melet holder sammen på bøfferne. Hvis de ikke holder ordentlig sammen tilsæt enten en kartoffel mere eller lidt mere mel.Resterne efter en friskpresset grøntsagsjuice., 1 dl mel, Salt & peber, Evt. chili
- Steg bøfferne på en varm pande i planteolien. Prøv evt en bøf først, og se om massen skal have lidt mere stivelse. Vær gavmild med fedtstof under stegning.1 dl planteolie
- Form og bag bollerne. Gå efter at boller og bøffer har nogenlunde samme størrelse, for at give den bedst mulige burgeroplevelse!
- Snit tilbehøret, så det bedst muligt passer til bøf og bolle.Pak Choi eller salat, Agurk, Tomat
- Så er vi klar til at spise: smør bollerne med chutney, så det lækre sprøde grønne og i midten den varme bøf.Gerne en lækker løg- eller æblechutney eller hvad du har på hylden fra i vinters
Noter
I denne opskrift kan resterne af grøntsagerne presset til juice bruges til at lave burgerbøfferne. Sådan nogle burgerbøffer kan man også bruge andre ‘rester’ fra sit vege-køkken til. F.eks er det lækkert at bruge resterne af havregryn, efter du har lavet havremælk af dem. Det giver struktur og fylde til bøfferne – og så slipper vi for det spild.