Pastinak-risotto og basilikum-smør-gulerødder

Gulerødderne får en let karamelliseret smag fra ovnen, mens risottoen bliver rig og fyldig med smør og parmesan. Sammen udgør de en perfekt harmoni af friskhed og komfort. En ideel opskrift til en hyggelig middag, hvor de simple ingredienser virkelig får lov at skinne.

Risotto - Københavns Fødevarefællesskab

Pastinak-risotto og basilikum-smør-gulerødder

Bente
Denne ret er en skøn kombination af ovnbagte, søde gulerødder med et smør-basilikum-tvist og en cremet pastinak-risotto.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Hovedret, Let hovedret
Køkken Italiensk, Vegetar
Antal 4

Ingredienser
  

  • 2 Gulerødder
  • Smør
  • Frisk basilikum
  • Salt og peber

Pastinak-risotto

  • 1 Løg
  • 1 fed Hvidløg
  • 200 g Risottoris el. grødris
  • Evt. hvidvin/Noilly Prat
  • 1 Buillonterning
  • 1 Pastinak
  • Smør
  • Parmesan
  • Salt og peber

Sådan gør du
 

  • Gulerødder skrubbes/skrælles, skæres i passende stykker, vendes med olie og salt+peber og bages i ovnen (175c) til de er møre, søde og stadig har lidt bid.
    2 Gulerødder, Salt og peber
  • Smelt smør og ‘kog’ hakket frisk basilikum heri et par minutter og vend med gulerødderne. Smag til.
    Smør, Frisk basilikum

Pastinak-risotto

  • Svits finthakket løg i lidt olie til de er klare (må ikke brune), tilsæt finthakket hvidløg og steg endnu et par minutter.
    1 Løg, 1 fed Hvidløg
  • Hæld risotto-ris (alternativt grødris) i gryden og svits med, så risene opsuger olien.
    200 g Risottoris
  • Hæld evt. et glas hvidvin/Noilly Prat på herefter.
    Evt. hvidvin/Noilly Prat
  • Spæd til med varmt vand fra elkedlen i flere omgange indtil risene er møre men stadig har bid. Undervejs tilsættes buillon-terning. Rør rigeligt rundt i gryden for at frigøre stivelsen fra risene og gøre risottoen dejlig cremet. Når risene er møre skal konsistensen være rimeligt løs/våd – hvis det mere ligner løse ris, skal der mere vand på.
    1 Buillonterning
  • Tilsæt en klat smør og herefter pastinak i fine tern der lige er varmet igennem på en pande i smør/olie evt. tilsat lidt hvidløg og smagt til med salt og peber.
    Smør, 1 Pastinak
  • Tilsæt revet parmesan og smag til med salt og peber.
    Parmesan, Salt og peber
  • Server med gulerødderne til, et drys friskkværnet peber og basilikumblad.
Søgeord Vegetar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering