Ingredienser
- 2 løg
- 1 – 2 fed hvidløg
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk smør
- 500 g rødbeder
- 350 g aborio ris (risottoris)
- Frisk timian
- 1 – 1,2 liter grøntbouillon
- Salt og peber
Parmesanbrud:
- 35 g friskreven parmesan
- Evt lidt tørrede krydderurter
Fremgangsmåde
1. Hak løg og hvidløg og sauter dem i smør og olivenolie.
2. Skræld rødbederne og riv dem groft.
3. Tilsæt rødbeder, ris og et par kviste timian og sauter videre til alle grønsager og ris er fedtet godt ind.
4. Tilsæt den kogende bouillon.
Begynd med at tilsætte et par dl af gangen og lad den koge godt ind mellem hver tilsætning.
Forsæt tilberedningen på denne måde, til bouillonen er brugt op og risene møre – det tager 18 – 20 minutter.
5. Smag til med salt og peber og server risottoen rygende varm, evt med lidt ekstra timian og bagt parmesan.
Parmesanbrud:
1. Bland evt den revne parmesan med lidt tørrede krydderurter og bred den i et tyndt, jævnt lag på en plade med bagepapir.
2. Bag osten ved 225° i 4 – 5 minutter til den er smeltet og gylden.
3. Tag den ud og lad den bagte parmesan afkøle.
4. Bræk parmesanen i store, grove brud og server ovenpå risottoen. (Kan tilberedes i forvejen)