Paneret persillerod

Vintergrønt, nu som sprød!

Ingredienser

  • Persillerødder (eller pastinakker)
  • Kikærtemel (også kendt som “besan” eller “gram” mel
  • Vand
  • Rasp

Fremgangsmåde

Rødderne renses og skrælles og skæres i kvarte på langs. Derefter i kogende vand med dem til de er lige knap møre.De duppes tørre og køler let, og så er det tid til panering:

Kikærtemel og vand blandes til man har en dej med konsistens som en tyk pandekagedej. Ned i den med rødderne og straks derefter trilles de i rasp, som man evt. har krydret efter dagens temperament. Det er smart at være to, den ene dypper i dej, den anden triller i rasp. Man slipper for at tør rasp klistrer fast på våde fingre, og så er det dertil hyggeligt.

Så skal de panerede rødder på panden, de dybsteges i varm olie og drypper derefter af på køkkenrulle for til slut at få et drys salt mens de stadig er varme. De smager allerbedst lige fra panden, men kan også holdes varme i ovn indtil det er spisetid.

Opskriften er inspireret af Luna der madblogger her: http://hijaluna.wordpress.com/

Der er masser af grøn inspiration at hente! Hun kalder dem fredsfisk, et twist på rettens oprindelige navn “krigsfisk”, som denne “erstatningsret” fik under besættelsen. Den smager dog ikke spor erstatningsagtig, og fiskene glæder sig sikkert også.

De panerede rødder er prøvekørt i KBHFF Vesterbros folkekøkken, hvor de fik følgeskab af:

Salat med æble, pærer, julesalat, ristede hakkede mandler, frisk koriander og din yndlings-olieddikedressing.

En improviseret gratin af bagt spaghettisquash, stegte kejserhatte, stegt løg og hvidløg. Roteres med en passende mængde æg og krydres med garam masala inden de kommer en tur i ovnen med et kækt drys rasp ovenpå. Ingredienserne er sådan set allerede tilberedte, så det eneste du venter på, er at ægget har været varmet tilstrækkeligt op og overfladen er fint lysebrun.

Tilføjet af Sofie B.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Optionally add an image (JPEG only)