Jordskokker og sardiner

En genial appetizer!
Ingredienser
  • jordskokker
  • sardiner fra dåse
  • gammelt brød
  • mayonnaise
  • persille
  • olivenolie el. andefedt

Fremgangsmåde

Vask jordskokkerne grundigt med en børste og tør dem grundigt af. Gnid dem med salt og ganske lidt olivenolie eller andefedt og sæt dem hele i et fad i en forvarmet ovn på 220C.

I medens: Find en lille tallernen der kan tåle ovnens varme. Åbn en dåse af de bedste sardiner du kan finde og læg dem pænt i tallerkenen med en smule af olien fra dåsen. Drys med krummer fra gårsdagens brød

Når jordskokkerne er næsten færdige (dvs. sprøde på ydersiden og bløde indeni, 30-40 min. afhængig af ovn og størrelse) tænder du grillen og sætter sardinerne ind. 3 minutter (ca).

Drys sardinerne med hakket persille og server hele herligheden med små gafler og servietter og en god mayo du selv har rørt.

Pas på jordskokkerne. De er varme!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Optionally add an image (JPEG only)