Persillerodsmos m. friteret porre og oliven

 

En rustik persillerodsmos med topping fra det stærke og salte afrunder november, den internationale veganermåned.

Ingredienser

  • Persillerødder. Olivenolie. Porre. Sorte oliven m. sten. Persille. Salt. Peber. Tilbehør: Citron. Rugbrød.

Fremgangsmåde

Skrub og skyl 4-6 persillerødder og skær dem i stykker. Steg dem møre i olivenolie på en pande.

Rengør en porre grundigt og skær den i tynde ringe. Brug både det hvide stykke og mest muligt af det grønne. Svits porreringene kort i godt varm olivenolie i en gryde. De skal være gyldne, ikke sorte! Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Udsten en håndfuld sorte oliven og hak dem fint. Skyl en håndfuld persille og hak den fint. Bland porre, oliven og persille sammen.

Mos persillerødderne til en grov pure med en gaffel eller kartoffelstamper. Smag den til med salt og peber.

Anret mosen i et fad eller på tallerkener med blandingen over. Server citronbåde og kernerugbrød til.

Heldigvis er det nemt og sundt at være veganer året rundt 🙂

Mathias & Karin Elrød

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Optionally add an image (JPEG only)